Krydderurter – Opskrifter
Udover de andre ingredienser er det vigtigt med:
Krydderurter · Frugt · Grøntsager
Friske grønsager fra Thailand hver Torsdag og Søndag. Friske grønsager fra Afrika og Indien alle U-lige uger. Ankomst Søndag.
Krydderurter:
| Ingefær: (khing) | Ingefær afgiver en kraftig smag. Spises frisk, stegt eller syltet. |
| Galangal: (kha) | Minder meget om ingefær, men har sin egen smag. |
| Kachai: (kachai) | Er mest brugt i fiske retter og til blanding af karry pastaer. |
| Lemon grass: (ta-khrai) | Lemon grass er en stængel med en citron agtig smag. Bruges i madlavningen eks. fiskeretter og supper. |
| Kaffir lime blade: (bai ma-kruut) | Bladene giver en citronagtig smag. Er meget brugt i supper og fiskeretter. |
| Hvidløg: (ka-thiam) | Den thailandske hvidløg er mildere i smagen end dem vi kender. |
| Shallote løg:(hawm daeng) | Løget er lille og rødt med en mild smag. Det er godt i madlavning men også i blandinger til dip sauce. |
| Koriander: (phak-chee) | Bruges som pulver, frø og frisk. Den har en stærk karakteristisk smag. |
| Bredbladet koriander:
(phak-chee falang) |
Bruges frisk, minder lidt om vores persille i smagen. |
| Cellery: (gyn-thai) | Mindre meget om vores bladcellery, men den har mildre smag. |
| Sød basilikum: (horapha) | Sød basilikum spises frisk eller i en ret. Smagen er lidt anisagtig men kraftig. |
| Hellig basilikum: (ga-phaw) | Hellig basilikum kan bruges sammen med stegte blæksprutter, kylling, svin eller okse kød. |
| Citron melisse: (maeng-lak) | Frisk smag minder lidt om vores citron melisse. |
| Chili: (phrik) | Chili findes lige fra helt små til store. Både røde og grønne. |
| Baby chili: (phrik khee nuu) | Er de mindste chili men også de stærkeste. |
| Sadao: (sadao) | Spises frisk eller i retter. Den er meget bitter i smagen. |
| Chaom: (cha-ohm) | Kan bruges i visse karry retter eller blandes med æg og steges. |
| Bai-ya-nang: (bai-ya-nang) | Er en slyngplante som har mørke grønne blade. Bladene bruges sammen med bambus for at krydder. |
| Forårsløg: (ton hawm) | Forårsløgene spise frisk men benyttes også i mange retter. |
| Phak paew: (phak -paew) | En krydderurt med aflange grønne smalle blade. Den har en meget stærk smag, men velsmagende. Paew kan bruges sammen med stegning af kød. |
| Kinesisk purløg blade: (ton gui chai) | Bruges blandt andet sammen med stegte nudler. |
| Kinesisk purløg stængel: (gok gui chai) | Kan f.eks. bruges i stegte nudler eller med stegte æg. |
| Karry blade, indisk laurbærblad: | Et lille grønt blad som bruges til mix af karryer. Den har sin helt egne specielle duft. |
Frugt:
| Bananer: | Der findes mange forskellige slags bananer. Nogle er syrlige, andre meget søde. Nogle er små ca. 10 cm lange, andre 25-30 cm. |
| Sambal bananer: | Bruges grønne til karry retter. |
| Matoke bananer: | Bruges grønne og koges. |
| Plantin (platinos) | Meget store bananer, som koges når de er grønne, når de bliver modne steges de. |
| Gauva: | Stor rund frugt som smager som et æble og som en pære. |
| Rambutan: (ngoung) | En frugt med en rød behåret skal, frugtkødet er sødt. |
| Longan: (lam-jaii) | En frugt med en tynd grå skal. Frugtkødet er sød men lidt bitter. |
| Lechee (kærlighedsfrugten): | En frugt med en tynd rød skal. Frugtkødet er lidt syrlig og sød. |
| Durian: (turian) | En stor frugt med en tyk grøn skal med pigge. Vejer fra 2-15 kg. |
| Jackfrugt: (kha-nun) | En stor frugt med en tyk grøn skal. Frugtkødet er gul og har mange små kerner. |
| Mango stan: | En frugt med en mørk rød skal. Frugt kødet er hvidt med en syrlig smag. |
| Sapodila: (la-mud) | Frugten har et tyndt brunt skind. Er ligesså stor som et æg. Den er meget sød og kødet er brunt. |
| Mango (ma-muhng) | Der findes mange forskellige slags mangoer. De spises grønne eller når de er modne. |
| Tamarind: (ma-khamm) | Har en brun skal og er bønneformet. Indeni er der små sten med kød rundt om. |
| Tamarind pasta: (ma-khaam piak) | Kødet fra planten er presset sammen. Den har en syrlig smag og bruges i supper samt til karry pastaer. |
| Lime: (ma-naao) | En lille grøn citrusfrugt, som har en meget syrlig smag. Den bliver brugt meget i asiatisk madlavning. |
| Kaffir lime: (ma-kruut) | Grøn frugt med rynket skal. Man bruger skalen og bladene. |
Grønsager:
| Lange bønner: (thua fuk yao) | Bønnerne kan fåes året rundt og er ca 30-40 cm lange. |
| Vinge bønner: (thua phu) | Bønnen har ligesom 4 vinger. |
| Bønne spirer: (thur nourng) | De fortrækker de lange spier som er meget sprøde og saftige. Spierne bliver lavet af mung bønnen. |
| Lugtende bønne: (sataw) | En bønne som er ovalformet, grøn og mange vil mene at den lugter ubehagelig. Den spises rå. |
| Tromme stik: (ma-room) | Ca. 40 cm aflang grøn bønne art. Man skraller den og bruger kødet i supper samt karry retter. |
| Bambus (nor mai) | Kegleformed skud fra ung bambus. |
| Phak-kha-jaeng: (phak.kha-jaeng) | En lysegrøn salat med små blade. |
| Bai-bua-book: (bai.bua.book) | En lille salat som spises frisk som tilbehør. |
| Papaya: (mala-gor) | Den spises når den er moden, men thailændere bruger dem også grønne til deres elskede papaya salat, sum-dam. |
| Aubergine,(ma-kheua) | Aubergine fåes i mange forskellige størrelser og farver. |
| Her er nogle af de meste brugte auberginer: | lange: (ma-kheua yaao) er aflange og grønne/røde kan steges eller bruges til nam phrik.
runde:(ma-kheua pro) auberginen har en kraftig smag kan spises rå, men bruges også meget i forskellige retter. ærter: (ma-kheua phuang) aubergine er lidt stører end en ærte og er helt grøn. Den har en meget kraftig smag. |
| Water mimosa: (phak ka-chet) | Man fjerner bladene og spiser stilken rå eller bruges i retter. |
| Kailan: (phak kah-naa) | Minder lidt om sølvbeder. Er god til at blive lynstegt. |
| Choisam: (åjal lwaamg toong) | Har mørke grønne blade på en tyk stilk. God til stegning. |
| Senneps grøn kål (kai soi):
(phak guang tong) |
Den har en meget tyk stilk med en kraftig top som et salathoved. |
| Syltet sennps grøn: (pack gaad dong) | Syltet sennep grønt bruges som tilbehør eller i supper. |
| Selleri: (kheun chai) | Den thailandske selleri blad er mild i smagen |
| Vand spinat: (phak boong) | Spinat som vokser i vand. De har en lang stilk med blade. |
| Kinesisk (phak boong ghine) | Spinaten har en tynd stilk med aflange smalle blade. Spises rå, i supper eller steges. |
| thai (phak boong thai) | Spinaten har en tyk stilk med få runde blade. Spises rå, i supper eller steges. |
| Rød (phak boong daeng) | Spinaten har en tynd rød stik med grønne blade. |
| Bitter mellon: (ma-ra) | Lyse grøn aflang melon med små riller med en bitter smag. |
| Søde ærter: | En ærte hvor man bruger det hele også skalen. |
| Slange melon: | En aflang ca. 1-1,5 m lang melon. Den har form som en slange. |
| Okra, ladyfinger: (grajiab) | Okra er aflang 10 cm og grøn. Spises rå eller bruges i madlavningen. |
| Kasava: | En rod knold som vejer fra 300 g – 2,0 kg. Er kegle formet. Den kan koges, steges eller bruges til chips. |
| Søde kartofler: | En kartofel som er rød og vejer fra 100 g – 400 g og den er sød. |
| Eddos: | En lille brun rod knold som skraldes og koges. Minder meget om vores kartofler. |
| Yams: | Yams er en meget stor rod knold vejer fra 1,5 – 4 kg. Den skralles og koges. |
| Sayote: | Sayote er en grønsag som kan steges eller bruges i suppe. |
| Græskar: | De findes i alle mulge farver og former. |
| Røde løg: (hawm daeng) | Løg som er små og røde. De har en mild smag og bruges meget. |
